Husk sikkerheden når du kiteboarder

  • af

Der findes mange rigtige gode feriedestinationer til kiteboarding, f.eks. Egypten, Italien og Portugal. Det er også muligt at snow-kiteboarde i Norge. Nogle rejser helst alene eller med venner for at kiteboarde, andre tager afsted på kitekamps eller kite cruises med en stor gruppe af passionerede kiteboardere. 

Lige meget hvordan du foretrækker at tage på en kiteboarding-ferie, så er det altid vigtigt at huske sikkerheden. Det gælder både dit udstyr, sikkerhed i forhold til feriestedet, sikkerhed omkring vind og vejr, men så særligt også din it-sikkerhed. Selvom du bruger meget tid på havet, så benytter du også din mobiltelefon en del.

Når din mobiltelefon, eller andre enheder, er koblet på nettet, så er der altid en risiko for cyberangreb. Og jo mere man rejser rundt og kobler til internettet forskellige steder i verden, jo flere cybertrusler kan man møde. 

Inden du rejser

  • Sørg for at opdatere softwaren på din mobil. Det gælder både operativsystemet og dine apps. Din mobil er meget bedre beskyttet mod malware, hvis alle programmer og systemer er opdaterede med de nyeste sikkerhedsrettelser
  • Det er en god idé at sikkerhedskopiere data fra din mobiltelefon. Det kan være billeder, kontakter, videoer, dokumenter eller hvad ellers, du opbevarer på mobilen. Det sikkerhedskopierede data skal helst opbevares et eksternt sted eller i en cloudbaseret løsning som f.eks. Dropbox. 

Når du er på din kiteboarding-ferie

  • Mange mobiltelefoner vil automatisk prøve at forbinde til tilgængelige trådløse netværk eller Bluetooth-forbindelser. Det er vigtigt, at du slår den automatiske forbindelse fra, så du ikke forbinder til mange forskellige trådløse netværk. 
  • Det er ofte nødvendigt eller fordelagtigt at forbinde til offentligt wifi eller hotspots, f.eks. i lufthavnen, på hotellet eller på restauranter, men det kan også være risikabelt. Offentligt wifi eller hotspots kan være usikre eller skabt af it-kriminelle, der håber, at nogen forbinder deres mobil til det. 

Hvis det er muligt, så bekræft at wifien eller hotspottet er legitimt og sikkert, f.eks. ved at spørge en medarbejder. Når du er tilkoblet offentligt wifi, så lad være med at skrive/sende personlige oplysninger eller foretage køb af varer. 

  • Forlad aldrig din mobiltelefon uden opsyn. It-kriminelle arbejder også ude i den virkelige verden, hvor de får fat i mobiler eller andet hardware og installerer malware på dem. 

Hvis du følger disse simple råd, kan du nedsætte risikoen for at blive ramt af et cyberangreb, når du er på ferie. Så skal du bare fokusere på at kiteboarde så meget som muligt.