Bestkiteboarding.dk underviser fra forår til efterår.
VELKOMMEN TIL BEST DRIVE-IN SCHOOL
Er du interesseret i at komme i gang med kitesurfing, tilbyder Bestkiteboarding.dk undervisning i Århus-området.Vi henviser også til vores instruktører i København og i Nordjylland.Vi har flere forskellige steder (spots), der er egnet til at afholde begynderkurser, men det er vind og vindretningen, der bestemmer, hvornår og hvor vi underviser. Vores kiteskole i Århus underviser typisk ved Skæring (Århus)eller på spottet Ahl (Ebeltoft).
Jeg Asger G, er uddannet IKO-instruktør tilbage i 2002 og har undervist lige siden, både i udlandet og her i Danmark. Jeg har derfor stor erfaring med at undervise i kitesurfing og sikrer, at du kommer sikkert og godt ind i sporten.
UNDERVISNINGEN
Undervisningen er primært dagskurser, hvor der indgår teoretiske og praktiske moduler. Det er naturligvis også muligt at få weekendkurser, men min erfaring har vist, at der ofte ikke er vind hele weekenden. Derfor tilbyder vi primært endagskurser, som sikrer, at du som kursist får de bedste vindmæssige betingelser for alle de dage du ønsker undervisning.
De teoretiske moduler består af en gennemgang af udstyret, sikkerhedssystemer og terminologien indenfor kitesurfing.
I korte træk er der grundlæggende 5 trin mine kursister kommer igennem:
1. Øvelser med Trainer kite. (Forståelse for vindvinduet)
2. Teori (Teorien omkring vindvinduet)
3. Gennemgang af udstyret og udstyrets sikkerhed
4. Øvelser i vandet med kiten
5. Øvelser i vandet med kite og board
PRISER OG BESTILLING: (Leje af udstyr er inkluderet i prisen. Også våddragt,vådsko, redningsvest og hjelm).
Jeg har valgt kun at tilbyde enkeltmandskurser, fordi jeg mener det giver dig de bedste betingelser for at komme sikkert ind i sporten.
Prisen for et endags enkeltmandskursus er 2500 kr. Alle 5 Trin
SIKKERHED
Jeg lægger særlig vægt på sikkerhed, så alle mine elever kommer sikkert ind i sporten. De praktiske moduler består af øvelser med Trainer kite, oprigning af en stor kite, sikker opsætning og øvelser i vandet med kite. Øvelserne er afprøvet og udbygget efter flere års erfaring.
Begynderkurset vil som udgangspunkt sætte dig i stand til at fortsætte selv, hvorefter der er mulighed for at vende tilbage og få yderligere undervisning eller råd og vejledning.
FAQ
Hvad nu, hvis der ikke er vind den planlagte kursusdag?
Skulle vinden udeblive den planlagte kursusdag, og det er førstedagen du skal på kursus, gennemgår vi de teoretiske og sikkerhedsmæssige aspekter, samt en gennemgang af udstyret.(Trin 2 og 3). Hvis vinden tillader det, gennemføres også øvelser med Trainer Kite. (Trin 1). Derefter aftaler vi en ny tid til resten af kurset.
Hvad nu, hvis der heller ikke er vind den næste planlagte kursusdag?
Hvis du har været igennem Trin 2 og 3, udsætter vi kurset til en dag, hvor vi kan gennemføre øvelserne i vandet med kite og board.
Skal jeg have noget med til kurset?
Vores priser er inklusive alt udstyr til kurset (også vådragt og vådsko). Du vil altid blive undervist på det nyeste udstyr indenfor sporten af mærket BEST. Vi anbefaler dog, at du medbringer noget mad og drikke, da vi ofte ikke er i nærheden af indkøbsmuligheder.
Hvad med udstyr?
Bestkiteboarding.dk sørger for alt udstyr (herunder også våddragter, vådsko, trapezer, redningsveste og hjelme). Det eneste du selv skal medbringe er evt. et håndklæde og badeshorts/bikini. Vi underviser altid på det nyeste udstyr indenfor sporten.
Hvordan melder jeg mig på et kursus?
Du kan også tilmelde dig via email til
eller per tlf. 61657408
Vælger du at tilmelde dig via mail eller per tlf. bedes du betale kontant på stranden.
Du er altid velkommen til at ringe til mig (Asger) på 61657408 eller emaile til
, hvis du ønsker yderligere information om vores kurser.
Med venlig hilsen
Asger G