3 gode gaver til en adrenalin-elsker

  • Lesly 

Nogle mennesker har blod på tanden og hungrer efter lige det, der kan sætte gang i adrenalinet. Kitesurfing er en af de ting, der får pulsen til at stige med sin fart, sine højder og stærke vind, og det kan derfor være ekstra svært at finde på gode gaver til sådanne adrenalin søgende mennesker. Falder en god bog, en pæn skjorte eller par dyre øreringe nu også i god jord? I stedet får du her tre gode bud på, hvad man skal finde på til dem, der elsker lidt fart over feltet. 

Giv en oplevelse 

Den allerbedste gave, man kan give en adrenalin-elsker, er endnu flere oplevelser. Der er tale om en person, der elsker at presse sine grænser og opleve noget nyt og vildere, så endnu en oplevelse i bagagen vil uden tvivl falde i god jord hos ham eller hende. Oplevelsesgaver kan byde på mange forskellige aktiviteter såsom surfing, undervandsjagt eller kajaktur, og der kan findes noget til hver en smag. Ikke nok med at fødselaren kommer ud og mærker kroppen leve, så giver du også et minde som gave. En oplevelse, som fødselaren i stedet kan tænke tilbage på som en mindeværdig oplevelse. Disse minder er mindst lige så gode gaver som dem, der kan hænge i skabet eller stå på bordet længe efter fødselsdagen. Med en oplevelsesgave er du i hvert fald helt sikker på, at din ven eller veninde får stillet sin sult for adrenalin og kan gå derfra med nye oplevelser indenbords.  

Få fornyet grejet 

Folk, der er passionerede omkring deres sport, går med stor sandsynlighed også op i at have det rette grej og udstyr. Uanset hvilken sportsgren, der er tale om, så findes der helt sikkert både den ene og den anden dims, som han/hun bare må eje. Er dette tilfældet med din ven, så vil fødselaren med sikkerhed sætte pris på en tilføjelse til samlingen af sportsudstyr. Har din ven gået og snakket om den sidste nye kitebræt, som gør den sidste forskel ude på vandet? Så kunne dette være en glimrende gaveidé at investere i. Sportsgrej har tendens til at løbe op i kronerne, og en mulighed er derfor også at gå sammen med et par andre venner eller blot at give et tilskud til det pågældende udstyr. 

Rejs, rejs rejs 

Sidst, men ikke mindst, så kan en rejse være en glimrende gaveidé til din ven eller veninde, der hungrer efter sjov. Der behøver ikke nødvendigvis være tale om den dyre tur til Bali, men der findes faktisk mange spændende destinationer indenfor for både økonomisk og geografisk rækkevidde. Din fødselar vil med sikkerhed bare elske at komme ud på tur med en god ven ved sin side. Ofte kan der findes overraskende billige billetter til både London, Prag og Berlin, hvilket er pragtfulde steder fuld af liv. Hvis økonomien slet ikke rækker så langt, så kan en lidt anderledes tur inde for landets grænser også gøre godt. Det kan for eksempel være en vandretur i Mols Bjerge eller sheltertur langs den danske kyst.